Sæson 2016

Sæson 2016 blev en kort tur. TMS Racing måtte efter første afdeling opgive drømmen om DM i oldboys klassen.
Efter top resultater på Padborg Park lignede det ellers en overkommelig opgave for det ambitiøse team. Med 94 point ud af 100 mulige, et solidt forspring og masser af overskud tog teamet hjem med en god fornemmelse.
Torben Sørensen havde dog klaget over smerter i hånden under søndagens sidste 2 heat og måtte på banen også holde lidt igen i flere situationer.

Torben Sørensen fortæller selv om episoden i første heat: ” Efter 4. hurtigste tid under tidtagningen skulle vi starte nr. 17 i første heat. Efter en god start var jeg på vej op gennem feltet og lå lige bag ved Tommy Laugesen. En foran kørende misser et gear, og jeg rammer Tommy, men ikke specielt hårdt. Derfor troede jeg bare, at mit håndled var forstuvet, og vi valgte at køre de sidste 2 heat om søndagen. Jeg må dog indrømme, at det ikke var den store fornøjelse at køre, og en lang Safety Car periode havde ikke gjort mig noget”.

Mandagens undersøgelse på Herning Sygehus viste at venstre hånd var brækket 2 steder, og det betød 12 uger i gips og hermed ingen mulighed for at nå DM titlen.
TS i behandling d. 1 Maj kl 10.04