Copenhagen Grand Prix

Efter at have kørt en flot 2. plads hjem på 1. dagen sluttede Torben Sørensen desværre løbsweekenden i et voldsomt crash mod beton afskærmningen i Københavns gader.
Bilen kommer ikke ud at køre igen, og Torben har for 2. sæson i træk måttet trække sig for resten af sæsonen.

Følg med bag rattet gennem Københavns gader:

 

Artikel

Stillingen i OK Mobil Legends Cup

 

 

 

 

 

Classic Race Aarhus 2014

Det blev til en rigtig spændende weekend med masser af uheld og godt ræs! Under træningen blev det til en 6. bedste tid, men det skulle desværre ikke gentages under tidtagning. Legend Car og Classic Race Aarhus er som regel lig med masser af uheld og det blev vi ramt af efter én omgang til tidtagning. Uheldet betød at Torben måtte holde stille mens de andre kørte 3-4 omgange og da Torben kom ud og køre igen var der saftycar resten af tiden, så hurtigste omgangstid blev altså den allerførste omgang. Det bar resten af weekenden præg af da startplaceringen til heat 1 var en 21. plads.
Det gjorde det ikke bedre at heat 1 bød på et større uheld hvor 8 legend cars måtte udgå i et uheld, TMS Racing inklusiv. Der er et videoklip fra uheldet nedenfor, Torben kommer ind ca. 16 sekunder inde i filmen.

Skrammerne var dog ikke så store så bilen var hurtig klar igen til heat 2, hvor Torben skulle starte som nr. 25. Heat 2 gik rigtig godt og Torben sluttede som nr. 10.
Ligeså godt gik det i heat 3 hvor Torben startede 18’er og sluttede på en 9. plads, igen med 6. hurtigste tid.
Se billeder af den nye Legend car model Chevy 37 Coupe nedenfor.
Vi ses på Ring Djursland d.31 maj – 1. juni, hvor du også kan se DEC, Special Saloon, Super Cup, Citröen DS3, Formel Ford, 1600 Challenge, og selvfølgelig OK Legend Car Cup!