Sæson 2021

Sæson 2021 blev endnu en mega fed sæson, med op og nedture, men med positive takter vi håber fortsætter i 2022. Mads sluttede af på en samlet 3. plads og både Mirza og Mathias sluttede rigtig fint af. Mathias stabil i top 8 og hvis uheldene ikke vil forfølge Mirza i 2022, som de gjorde i 2021, så har vi tre mand der kan kæmpe om podiepladserne i 2022. 

Ud over de kendte ansigter har vi fire nye kører med på holdet når vi starter sæson 2022:

Dennis Ladefoged, som har kørt gokart på højt plan i mange år.
Rene Dueholm, ny mand på banen.
Cristian Medici, som også har kørt gokart i mange år.
Villy Fredebo Jørengsen, en gammel kending i Legend car. 

I alt bliver vi 7 biler til første løb sæson 2022. 

Ud over de nye kører har vi ansat Simon Kjøge til at tage sig af værksted, løb, koordinering, reservedele og meget. 

Tak for 2021! Vi glæder os mega meget til hygge og godt ræs i 2022!

Sæson 2019

2019 blev en sæson med 5 biler til start, rigtig mange pokaler og en fantastisk holdånd. Første løb var der 45 tilmeldte biler!!

Nedenfor ses et udpluk af videoer og billeder taget gennem hele sæsonen.

 

 

Sæson 2018

Highlights fra Sæson 2018

Sæson 2018 blev sæsonen, hvor vi havde tre biler til start. Højdepunkter har der været mange af og nedenfor er et lille udpluk.

Mirza fik sin 3 plads i DM efter tæt race. Afgørelsen blev trukket helt hen til sidste heat. 

 

 

Nedenfor er en video med highlights fra runde 6 på Padborg Park der bød på Night race. Nyd et par spændende minutter:

Sæson 2017

Sæson 2017 afrunding.

For Torben blev sæsonen asluttet bræt i Aarhus. På videoen nedenfor og du vil se hvorfor.

Torben: “Her slutter 2017 for mig. Efter 2 dage på Bispebjerg stod det klart at jeg var sluppet med 2 brækkede ribben, en del knubs og en totalskadet bil. Da jeg sent mandag aften kom hjem fra sygehuset var teamets fantastiske mekanikerne i gang med at bygge en ny bil.”

I november kunne vi præsentere en ny kører i Teamet. Frederik Schrøder 21 år og fra Aalborg. Frederik får hans andet år i Legend Car klassen, hvor han skal lære mere og udvikle sit talent. Frederik er en dygtig racerkører og dyrker det også på nettet, hvor han har vundet flere løb både i danske og udenlandske løb. Hele teamet ser frem til samarbejdet.

Vi vil jeg gerne sige tak til alle i og omkring TMS Racing og Ønske jer et rigtigt godt og lykkebringende Nytår. ????
2017 har skabt glæde, sorg, bekymring, kammeratskab, begejstring, gode ture og masser af godt race på de danske baner. I forbindelse med Torbens uheld i København vil Torben gerne med hjerter sige TAK til alle dem som gjorde en forskel ved at ringe, skrive, komme forbi eller hjælpe da det var allersværest. ❤️
Vi er igang med at bygge 3 biler, som skal på banen første gang d. 21 Marts. Vi ser frem mod en super sæson med Mirza, Frederik og Torben som kører. En stor tak til sponsorer og venner af teamet og til vores dygtige mekanikere, som virkelig løfter vores sammenhold og teknisk niveau.
Herunder er et udpluk af vore biler hvor vi står lige nu.

GODT NYTÅR.

Sæsonafslutning 2015

DSC_4680
Sæson 2015 blev sæsonen hvor TMS Racing ganske tilfredsstillende sluttede som nr. 2 i vores klasse. Den vindende kører blev mit i sæsonen taget for at køre med en ulovlig motor. Normalt giver det 4 måneders karantæne, men Kenneth Jensen slap for yderligere straf og det er os helt uforståeligt. Vi har hele sæsonen været lige efter Kenneth og har alle løb kunne holde de andre kører forvist til pladsen efter os.
I 6. afdeling fik vi ødelagt løbet ved en påkørsel i første heat og det var afgørende for mesterskabet, da vi denne dag skulle køre alt på en presset tidsplan. Med en bil der knap var skruet sammen og med en tvivlsom opsætning gennemførte vi de 3 heat, men fik ikke de point vi skulle. Mekanikerne var på overarbejde og gjorde et stort stykke arbejde, men der var bare ikke tid nok.

Vores sæson som helhed er godkendt. Vi har overholdt den plan vi lagde fra start og har været stabile igennem hele sæsonen. Der har ikke været de store kørefejl eller mekanikerfejl og vi er blevet hurtigere igennem hele sæsonen og lært rigtig meget omkring bilen og dens opsætning.
Jeg vil gerne takke alle der har været på besøg i teltet igennem sæsonen og jeg håber vi ses igen næste sæson, hvor mesterskabet skal i hus.
Tak til alle sponsorer der har gjort det muligt.
Tak til alle mekanikere og hjælpere gennem hele sæsonen. Uden jeres kammeratskab og høje humør i med og modgang havde vi ikke nået så langt.

Midtvejsstatus 2015

TMS Racing har indtil videre haft en rigtig god sæson. Det er blevet til flere pokaler og senest på Sturup Raceway i Sverige blev det til ikke mindre end fire pokaler. Vi føler vi har fundet farten i bilen og rammer vi den rigtige opsætning til forholdene kan TMS Racing ligge med helt fremme, hvor det er er rigtig sjovt. Senest på Sturup vidste det sig, hvor afgørende opsætningen er da vi i træningen havde god fart i bilen, men tog fejl af vejret til tidtagning og endte på en 20. plads. Vi lærte af vores fejl og ændrede tilbage og havde det ikke været for safety car og en ekstra omgang end normalt var Torbens førring på flere sekunder ikke blevet byttet til en anden plads. Det gav dog en pokal alligevel og weekenden bød på flere pokaler, godt ræs, ingen uheld og godt stemning.
Her er lidt billeder fra Sturup løbet. Om lidt gælder det Jyllandsringen hvorefter de sidste to løb er på Padborg Park.